Gælder fra 11. september 2026
Privatlivspolitik
Her kan du læse, hvilke oplysninger Folka behandler om dig, og hvorfor. Samkomst ApS, CVR 44657858, er ansvarlig for oplysningerne i punkt 1. Du kan altid skrive til hej@folka.dk.
01Når du opretter en virksomhed eller logger ind
Vi bruger dit navn og din mail til at oprette din konto, sende dig engangskoder og give dig besked om din virksomheds abonnement. Grundlaget er aftalen med dig og din virksomhed. Vi gemmer oplysningerne, så længe du har en konto, og sletter dem, når du beder om det, eller når virksomheden stopper med Folka.
02Når din arbejdsgiver bruger Folka
Er du medarbejder, er det din arbejdsgiver, der bestemmer, hvad der sker med dine oplysninger i Folka. Vi behandler dem på arbejdsgiverens vegne efter en databehandleraftale. Har du spørgsmål om fx kvitteringer eller sletning, så spørg din arbejdsgiver først. Dine svar på trivselsmålinger og APV gemmes uden dit navn, og din arbejdsgiver ser kun resultater, når mindst 5 har svaret.
03Sikkerhed og misbrug
For at beskytte Folka mod misbrug registrerer vi kortvarigt din IP-adresse, når du beder om en kode eller logger ind. Fejl i appen sendes til vores fejlrapportering, som kan indeholde dit bruger-id.
04Cookies
Folka bruger kun det, der er nødvendigt for at holde dig logget ind. Vi bruger ikke cookies til statistik eller annoncer, og derfor spørger vi ikke om samtykke. På de offentlige sider tæller vi besøg uden cookies og uden oplysninger, der kan kende dig (Vercel Web Analytics). Appen og panelet tælles ikke. Se listen over cookies.
05Hvem vi deler med
Vi sælger aldrig oplysninger. Vi bruger leverandører til drift, database, mail, filer og push-beskeder. De står i databehandleraftalen.
06Dine rettigheder
Du kan få at vide, hvilke oplysninger vi har om dig, og bede os rette eller slette dem. Du kan også klage til Datatilsynet på datatilsynet.dk.